Tøj guide til mænd

Posted: maj 25, 2014 in Shopping, Tips og råd

Alle mænd burde have udleveret en tøj guide, når de bliver født. Langt de fleste mænd evner nemlig ikke at klæde sig ordentligt – specielt ikke når de skal have jakkesæt på. Derfor burde en tøj guide til mænd være obligatorisk, når man bliver født.

En klassisk fejl mange begår, når de køber jakkesæt, er det, man kalder ”søvngængerfinten”. Man tager en habitjakke på og strækker derefter armene så langt ud fra kroppen som overhovedet muligt for på den måde at få konstateret, om ”ærmerne er lange nok”.

Hvis ærmerne skal være lange nok til den slags udstræk, får man en jakke, der dækker hænderne, plus det løse, og det eneste, man opnår, er et ”Jeg har lånt farmands jakkesæt”-look. Vi giver dig en god tøjguide som mand, så du undgår at lave disse fejl. Læs mere i artiklen. Ærmelængden måles ved, at man, iført jakken, står afslappet med armene ned langs siden. Jakkeærmerne bør nu maksimalt gå til et par millimeter over håndroden, så man lige kan se en halv til en hel centimeter af skjortemanchetten.

Den klassiske fejl ville ikke eksistere, hvis blot der var blevet udleveret en tøj guide til mænd og du vidste hvordan en fed stil bliver sammensat.

 

Gode råd når du skal vælge tøj som mand

– kulørte sager er ikke altid no-go

Mange mænd er farveforskrækkede og sætter automatisk grænsen, når de ser noget, der går ud over de klassiske hvide og lyseblå skjorter. Mit råd er at prøve de kulørte sager på – se dem sammen med en jakke, eller et par bukser, eller en cardigan fx. Mange bliver overraskede over, hvor meget liv en lyserød stribe i et slips pludselig kan give et helt sæt tøj, eller hvordan en f.eks. lilla skjorte kan gøre en habitjakke lidt mere festlig og velegnet til en aften i byen.

Gode råd når du skal vælge tøj som mand er altså ikke nødvendigvis at gå uden om alt, der har med farve at gøre. Prøv lidt forskelligt, og se hvordan det ser ud.

Læs også: De bedste tøjbrands online

Ligesom at mange mænd tror, at kulørte sager er et no-go, så er der også mange der antager, at accessories er det. Sandheden er, at accessories er altid en nem måde at løfte en skjorte eller en jakke på. En lille klud til brystlommen eller et tørklæde til halsen kan ofte gøre en kæmpe forskel.

Vi håber du kan bruge vores indspark og gode råd, så du kan blive mere attraktiv som mand. En af de mest populære udbydere, når det kommer til herrepåklædning og jakkesæt er Herrernes Magasin, der flere gange har været i Go’ Morgen Danmark på TV2 for at give gode tips.

Se bare denne video med dem:

Skriv en kommentar